I Lejre Kommune arbejder man ud fra kommunens klimaplan 2020-2050, hvor en del af målsætningen er at sætte ind i transportsektoren. Derfor er det et vigtigt skridt på vejen, at Lejre Kommune i sommeren 2022 har udskiftet flere forskellige dele af deres kommunale bilflåder til el. GodEnergi har i samarbejde med Spirii hjulpet til hele vejen, så Lejre Kommune i sommeren 2022 kunne tage de første af bilerne i brug.
For at finde de rette til at løse opgaven for Lejre Kommune, afholdte de to udbud, som vores udbyder, Spirii, vandt. Dermed blev det sammen med Spirii vores opgave at sikre den ladeinfrastruktur, der skal til for, at de kan opnå deres mål om grønnere transport i kommunen. I et tæt samarbejde med kommunen har vi løst de opgaver, der blev udbudt.
Lejre Kommune har blandt andet fået opsat to DC-hurtigladere, og der er en tredje på vej. Laderne kan både bruges af kommunens egen flåde af elbiler, men også af private. Ladestanderne er placeret tre centrale steder i kommunen og lader med en effekt på 75 kWh.
Som en del af omlægningen til grøn transport har Lejre Kommune indkøbt 55 elbiler af vores tætte samarbejdspartner Andersen Biler i Gladsaxe. De 55 elbiler skal fordeles på følgende måde:
De 55 biler er en uundværlig del af hverdagen for de kommunalt ansatte i kommunen, når de skal ud at hjælpe borgere med behov for støtte, vedligeholde haller og andre arealer og en masse andre opgaver. Med de nye elbiler opnår kommunen en årlig reducering af CO2 på cirka 250 ton.
Både ved opsætning af de offentligt tilgængelige DC-ladere og AC-laderne på kommunens egne pladser, har GodEnergi stået for alt arbejdet. I et tæt samarbejde mellem vores entrepriseafdeling og el-afdeling er der gravet rør og kabler ned, sat fundamenter, monteret pullerter og opsat ladere og eltavler. Det er en af vores store styrker, at vi kan udføre en komplet anlægsopgave med egne medarbejdere og dermed spare bygherre for en masse koordinering.
Tak til Lejre Kommune for godt samarbejde og for at vælge os til en virkelig spændende opgave som denne.
© 2024 GodEnergi – Designet af Aveo web&marketing