Fra december 2019 blev buslinje 2A i København etableret som en ren elbuslinje. De nye, flotte 18 meter lange el-busser fra hollandske VDL kører næsten lydløst gennem byen fra Tingbjerg til Refshaleøen. Arriva er operatør på linje 2A, og der er 21 busser i drift.
En ren elbuslinje i København medførte, at der skulle etableres ladefaciliteter til de nye busser, der kører på linjen. På busdepotet i Ryvang har GodEnergi lavet et imponerende anlæg med 18 ladestandere, der hver kan levere 30 kW. Alle inverterne er monteret på et stativ, vi selv har udviklet, som giver en bedre kabelføring. Med denne løsning sparer vi på gravearbejdet, og dermed bruger vi mindre energi til at opføre anlægget. Busserne er fuldt opladede på mellem to til fem timer, afhængigt af bussens batteriniveau, når den kommer ind på depotet. Ude på endestationerne har Siemens etableret High Power chargere.
Elbusser er 3-4 gange mere energieffektive end almindelige busser. En ny dieselbus bruger 3-4 gange mere energi til fremdrift end en elbus. Derudover udleder elbusserne hverken CO2, NOx eller partikler, når de kører rundt i de befærdede gader i København.
Projektet har været spændende at være med til, og det er en fornøjelse for GodEnergi at få lov til at bruge vores faglighed. Vi er stolte af at være en del af den grønne omstilling i København.
Electra har skrevet om vores arbejde med at sætte Københavns busser på el. Læs artiklen her.
Busdepotet er sidenhen blevet flyttet fra Ryvang til Gladsaxe. Læs den historie her.
© 2024 GodEnergi – Designet af Aveo web&marketing