Operaparkens P-kælder i København

Se også

Galleri

Operaparkens P-kælder i København

Operaparken er Københavns nye oase lige ved Københavns Havn. Her kan du opleve seks haverum, springvand, en åkandesø, et spejlbassin og tre store plæner, der kan benyttes til ophold. I midten af det hele ligger Væksthuset, en Café med mulighed for at nyde mad og drikkevarer med udsigt til Københavns Havn. 

 

Parkanlæg med P-kælder 

Parkeringskælderen i Operaparken er en helt speciel parkeringsoplevelse. Mellem Væksthuset og P-kælderens øverste etage, foregår der et smukt møde med naturen. Fra parkeringsanlæggets niveau –2, og op i selve Væksthuset, strækker der sig et over 2 meter højt træ, omgivet af subtropiske planter. 

I alt har GodEnergi opsat 48 Zaptec AC-ladebokse og en Siemens 240 kW DC-lader, med lademulighederne fordelt på to plan. Der er desuden også gjort klar til yderligere 32 AC-bokse mere og én DC-lader mere. 

 

Mange ladebokse – ingen kabler

Ladeløsningen i P-kælderen er specialsyet til netop Operaparkens P-kælder. Hele installationen er lavet, så alle kabler ligger skjult, og ikke ét eneste kabel er synligt. Kun ladeboksen hænger på de smukke træpaneler, som store dele af væggene i P-kælderen er dækket af. 

Selve ladeboksene er desuden også skræddersyet til Operaparkens logo og betalingsmuligheder via Spirii. 

P-kælderen er desuden et godt parkeringsalternativ til alle der nyder en oplevelse i Operaen.