Unik belysning hos Andersen Biler i Gladsaxe

Se også

Galleri

Unik belysning hos Andersen Biler i Gladsaxe

I GodEnergi har vi i flere omgange været med til totalrenoveringer af bilhuse. Det gælder både salgsafdelinger og værksteder. Vi er med i hele den kreative proces med at udvikle en både flot og rigtig belysning, samt sørge for alle de tekniske installationer, der skal til i et bilhus.

Andersen Biler har 13 bilhuse, og bilhuset i Gladsaxe er samtidigt koncernens hovedkontor. På grund af bygningens former og forskelligheder og bygherres ønske om at markere, at det er hovedkontoret, var det en proces, hvor vi fuldt ud har brugt vores kreativitet og opfindsomhed.

Resultatet blev en fantastisk lysoplevelse, hvor man udefra kan se en flot sammenhæng mellem etagerne, og når man bevæger sig igennem bygningen, oplever man en smuk kobling mellem de forskellige lysopsætninger og rummets funktion.

Kan man forme et velfungerende lysanlæg som ligner en kopi af en af de kendte Formel 1 racerbaner? I GodEnergi sagde vi “ja, selvfølgelig”. Og nu hænger der et lysanlæg formet som Monza-banen i Italien.

Om du skal købe bil eller ej, er den flotte bilforretning i Gladsaxe et besøg værd.