History

Grøn ambassadør siden 2010

Jan Darvilles passion for den grønne omstilling udgjorde i 2010 fundamentet for at opstarte GodEnergi. Grundtanken var at udvikle nye, klimavenlige løsninger til kunderne – løsninger der i virkeligheden skulle komme os alle til gode. Jan Darville var flere år forinden blevet fascineret af eldrevne transportmidler gennem sit virke som afdelingsleder hos Dong Energy (nu Ørsted). Denne fascination brugte han til at opbygge en kæmpe viden om eldrevne transportmidler såvel som den grønne omstilling. Men dengang så man ikke massevis af eldrevne transportmidler på vejene, som man gør i dag. Faktisk var der næsten ingen elbiler på markedet, og man var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet ville blive fremtidens transportmiddel.

Jan Darville blev ved med pionerarbejdet omkring grøn transport, og heldigvis forandrede verden sig i en grønnere retning. Således besluttede Jan Darville, at han ikke bare ville se med fra sidelinjen. Han skabte GodEnergi, og kort tid efter kom Tesla på markedet med sin Roadster, og de første elbilskunder kom. GodEnergi var også med i front, da de første forsøg skulle laves med de el-busser, som vi ser flere og flere af i dag.

Siden da er det blevet til tusindvis af installationer af ladebokse, store ladeanlæg til busser i hele Norden, eldrevne vandbusser i København, energibesparende ombygninger af bilforretninger og mange andre spændende og klimavenlige projekter. Med sine mange års erfaringer og enorme viden inden for den grønne omstilling, tager Jan Darville nu ud og holder foredrag. Det gør han, fordi det er en vigtig mission for GodEnergi at lave mere end bare installationer. GodEnergi vil både være og skabe ambassadører for den grønne omstilling.

Artikler om GodEnergi

Artikel i Børsen

Maj 2020

Artikel i Electra

November 2019

Artikel i E.ONs månedsblad

Månedsblad 2019