Quick chargere i hele Danmark

Se også

Galleri

Quick chargere i hele Danmark

E.ON Danmark har det største offentlige ladenetværk i Danmark, og GodEnergi har bygget en stor del af det for dem.

I flere omgange har GodEnergi været rundt i hele landet og opstille 50kW quick chargere – det er faktisk blevet til over 100 af den slags installationer. Vi sørger for alt forarbejdet, inden gravemaskinen kan gå i gang, og når den bedste løsning er fundet og alle tilladelserne er på plads, udfører vi hele anlægsopgaven. Det kan virke som en ”samlebåndsløsning”, men i hver eneste sag er der lavet et grundigt forarbejde, og flere gange har der skulle tænkes kreativt for at få bedste og flotteste løsning.

Et godt eksempel på det er Kalbygaard rastepladserne ved Silkeborg Motorvejen. Her har Vejdirektoratet bygget en ny og meget flot rasteplads med fortov af helstøbt beton. Vi kunne ikke få os selv til at skære i den nye belægning, så med diamantbor, styret underboring og specialbeslag fik vi opsat den nye ladestation uden så meget som en ridse på den nye belægning.

Står du som udbyder eller firma og skal have opsat ladestationer, så kan GodEnergi hjælpe fra start til færdigt arbejde, og selvfølgelig med drift og vedligehold efterfølgende.

I E.ONs månedsblad har de skrevet om vores arbejde med ladeinstallationer. Læs artiklen her.