Furesø Kommune er helt klart en af landets førende kommuner inden for eltransport. En meget stor del af deres egen bilflåde kører på strøm, og de har bidraget væsentligt til muligheden for offentlig ladning i kommunen.

Igennem E.ON har GodEnergi stået for opførelsen af langt det meste ladeinfrastruktur i Furesø Kommune.

Elbiler til hjemmeplejen

En af de store opgaver var, da en stor del af hjemmeplejen blev lagt sammen i Værløse. Hele 32 ladestandere blev opstillet på den samme lokalitet.

Høj driftsstabilitet er et krav for hjemmeplejen, så medarbejderne kan komme ud til borgerne. Hele installationen er lavet med stor respekt for det. Eksempelvis har vi opsat den nye eltavle udenfor, så vores serviceteknikere altid kan komme til tavlen uden at være afhængig af at få nogle døre låst op.

Genbrug af eksisterende udendørs inventar

I projektet er der både blevet gravet langs bygningen til standere og det eksisterende hegn er blevet brugt til at holde ladebokse. En flot detalje er føringsvejen til forsyningskabler, som matcher autoværnet. Til at montere ladeboksene designende vi en bagplade til at sætte ladeboksene fast på hegnet. På den måde genbrugte vi så vidt muligt eksisterende udendørs inventar.

Selv om det er en ret stor ladeinfrastruktur, har vi skabt en installation, hvor ladebokse og føringsveje glider flot og naturligt ind i området. Vi er ret stolte over slutresultatet.  

De mange ladebokse styres med load management. Nedenfor kan du se en video, hvor direktør i GodEnergi A/S, Jan Darville, fortæller, hvordan det fungerer.

  • De fleste af Furesø Kommunes elbiler er Renault Zoe
  • 32 stk. E.ON 11kW ladebokse hos hjemmeplejen
  • For at styre det samlede strømforbrug, er der lavet load management
"Hele vejen igennem har det været et godt samarbejde med GodEnergi. Vi har altid fået svar på de spørgsmål, vi havde, og Jan Darville fortæller lige ud af posen, om det kan lade sig gøre eller ej. Jeg har hele vejen igennem følt mig tryg ved, at GodEnergi har fulgt opgaven til dørs."
Benny Petersen Bach
Værkfører/grøn mobilitet, Furesø Kommune