GodEnergi har været med i Andersen Bilers ombygning af den store bilforretning i Gladsaxe, hvor der bliver forhandlet Hyundai og Ford.
Ombygning med respekt for historisk bygning
Den store bygning er fra 70’erne og blev indviet af borgmester dengang, Erhard Jakobsen. Bygningen var et symbol på den store opblomstring i Gladsaxe. Indtil Andersen Biler overtog bygningen, skete der ikke meget nyt, og den var slidt og ”træt”. Et kæmpe ombygningsprojekt er i gang, og i etaper er der lavet koncernadministration, kursusområde og i januar 2020 kunne Hyundai-afdelingen åbnes.
GodEnergi er gennem hele processen både teknisk bygherrerådgiver og står for alt el-arbejdet. Sammen med bygherre og arkitekt er Jan Darville med til at skabe hele det nye lys set-up, de tekniske installationer og linjerne i bygningen. Alt sammen med respekt for dens historie.
Energibesparelser i fokus
Hele vejen igennem ombygningen arbejdes der konstant på at opnå energibesparelser. Den store ombygning er kompleks, fordi det hele foregår i en forretning i drift. I sådan en situation kan GodEnergi bidrage og være sparring for bygherre på grund af vores store erfaring inden for ombygninger.
- Bygherre er Andersen Biler, en af Danmarks største bilforhandlere
- Ombygningen fra slidt bygning til nyt, flot koncerndomicil med stor bilforretning startede i foråret 2019 og løber til efteråret 2020
- GodEnergi udfører alle elinstallationer i ombygningen
- Kompleks ombygning, hvor Jan Darville også fungerer som teknisk bygherrerådgiver