Elbusser i Kolding

Se også

Galleri

Elbusser i Kolding

Den 26. juni 2022 kunne Koldings nye elbusser for første gang medtage passagerer og køre i rute. Kolding har fået 29 splinternye elbusser fra hollandske Ebusco, som lader op på det nye busdepot på Platinvej. Det er Nobina Danmark A/S, der er operatør på de nye elbusser, som de kører for trafikselskabet Sydtrafik.

God energi på busdepotet

I forbindelse med de mange nye elbusser, har GodEnergi etableret et stort ladeanlæg på et helt nyt busdepot.

Det store anlæg består af 15 stk. 150kW DC-ladere og 6 stk. AC-ladere til chaufførbilerne. Det hele bliver forsynet fra to store el-tavler. Hele anlægget bliver styret med load management, som gør, at der hele tiden er styr på det samlede forbrug. Ved laderne er der pullerter, som skal minimere risikoen for påkørsel af laderne.

Busserne kan med deres 423 kWh store batteripakke køre 275-300 km på en fuld opladning. Med de nye elbusser får Kolding reduceret deres C02-udslip fra den kollektive buskørsel med 85 procent. Det svarer til omkring 1700 tons om året eller 170 ‘gennemsnitsdanskeres’ årlige C02-udledning.

Chaufførbiler på el

Busserne kører rundt med passagerer fra morgen til aften, og derfor skal der i løbet af en dag skiftes chauffør. Når chaufførerne skal ud og overtage en bus, og en anden skal hjem, kører de selvfølgelig ud til endestationerne i en elbil. GodEnergi har etableret ladebokse til bilerne.

Vi har nydt at være en del af det gode projekt i Kolding, som endnu engang viser, at vi tager et vigtigt skridt mod en grønnere transportsektor.