Vil du udvikle dig som elektriker og få en unik, grøn profil? Er du både el- og computerteknisk begavet? Og brænder du for at spille en central rolle i at holde kritisk ladeinfrastruktur i gang? Så er GodEnergi måske din næste arbejdsplads!
Arbejdssted: du kører ud fra egen adresse (vest for Storebælt) til vores kunders ladeanlæg på Fyn og i Jylland. GodEnergi A/S har hovedkontor på Storkøbenhavn, og vores samarbejdspartner OK a.m.b.a. har i Viby.
I GodEnergi A/S kan vi hver dag mærke, at omstillingen til eltransport er i rivende udvikling. Det giver os en masse spændende projekter, og det gør også, at der bliver flere og flere ladeanlæg, hvor der er krav til service, drift og vedligehold. Derfor er vi lige nu på udkig efter serviceteknikere, som vil tage sig godt af vores kunders ladeanlæg på Fyn og i Jylland.
Du får en hverdag, hvor du skal arbejde meget selvstændigt, men hvor du har daglig kontakt og sparring med dine kollegaer i GodEnergi og OK. Dine opgaver bliver bl.a.:
Hvem er du?
Du er uddannet elektriker, og du har 2-4 års erfaring med at installere og servicere ladeanlæg. Derudover lægger vi vægt på, at du:
Vores serviceafdeling varetager kritisk ladeinfrastruktur. Derfor er det vigtigt, at vores serviceteknikere bliver på en opgave, til den er løst. Det betyder, at man i denne stilling skal være indstillet på fleksible arbejdstider, hvilket afspejles i timelønnen.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Vi holder samtaler løbende, og vi forventer at ansætte vores nye serviceteknikere med start snarest muligt, så send din ansøgning afsted til tagmig@godenergi.nu allerede nu.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO, Jacob Rosendal, på jacob@godenergi.nu eller +45 31562872.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I GodEnergi A/S er vi specialister i infrastruktur til eltransport. Helt konkret betyder det, at vi står for hele installationen, når der skal opbygges ladeinfrastruktur til den elektriske transport – det er alt lige fra offentlig kantstensladning til store lastbilcentraler. Lige netop eltransport-området udvikler sig i en vild fart, og derfor er vi også en virksomhed, der er i konstant bevægelse og har spændende, grønne opgaver foran os. I 2023 blev vi en del af OK a.m.b.a.
Vores serviceafdeling består af dygtige, fabriksuddannede serviceteknikere, en servicekoordinator og en servicechef. Serviceafdelingen i GodEnergi A/S har ansvaret for 24/7-overvågning, akut fejlfinding samt drift og vedligehold af både AC- og DC-ladning.
Vi er omkring 50 medarbejdere i virksomheden. Vi er en god blanding af elektrikere, entreprisefolk og forskellige in-house medarbejdere. Der er altid plads til grin, en god snak og en kop kaffe her, og så nyder vi at være sammen til sociale arrangementer.
Vi har kontor, værksted og lager i Bagsværd, men rykker i sommeren 2025 til Albertslund.
© 2025 GodEnergi – Designet af Aveo web&marketing