Ladeløsninger til tung transport

Klar til elektrisk vejtransport?

Den elektriske fremtid fylder i medierne, lovgivningen og i virksomheder og kunders krav til hinanden.

Uanset om man skal have ét eller mange eldrevne køretøjer, så er en stabil, sikker og velfungerende ladeinfrastruktur alfa og omega for at realisere planerne om at køre elektrisk. Her på siden bliver I klogere på, hvordan vi kan hjælpe jer med netop dét.

Se videoen, og bliv klogere på vores tidligere projekter og tilgang til ladeinfrastruktur til lastbiler.

Sådan hjælper vi jer

Behov og muligheder

Vi vil altid starte med at få en grundig forståelse for jeres forretning. På den måde kan vi designe lige den ladeinfrastruktur, der skal til for at holde jeres kerneforretning kørende.

Vi spørger jer om:

  • Flådestørrelse og vækstplaner: Hvor mange elkøretøjer har I? Hvilke modeller? Har I planer om at udvide flåden de næste 3-5 år?
  • Driftsmønstre og opladningsbehov: Er jeres kørsel forudsigelig med faste ruter, eller varierer den dagligt? Hvor mange timer i døgnet holder køretøjet stille?
  • Depotforhold: Hvor er jeres primære depot placeret? Er der allerede eksisterende el-infrastruktur på depotet? Kan vi installere ladestandere uden at påvirke driften? Skal særlig belysning eller trafikforanstaltninger være en del af løsningen?
  • Forventninger til opladning: Skal køretøjerne udelukkende oplades i et bestemt tidsrum, eller er der behov for hurtigladning? Er der behov for fleksible løsninger såsom ladning på ruten?

Når vi har fået en god forståelse for jeres forretning og kendskab til jeres behov, skal vi vide noget om de fysiske og tekniske forhold på lokationen.

Vi vurderer og analyserer jeres:

  • Pladsforhold: Hvor meget plads er til rådighed? Hvordan kan ladestanderne placeres optimalt?
  • Adgangsveje: Hvordan påvirkes chaufførernes arbejdsflow?
  • Sikkerhed: Hvordan sikrer vi, at ladelokationen også er en sikker og god arbejdsplads?
  • Strømkapacitet: Har lokationen strømkapacitet til ladning af flere køretøjer på samme tid? Eller skal I opgradere? Er der mulighed for at supplere med andre typer installationer?

Ladeudstyr findes i mange typer og effektniveauer. Vaæget afhænger af jeres behov, og uanset hvad, vælger vi altid leverandører af høj kvalitet og med en lettilgængelig mulighed for support. 

Man opdeler ladeudstyr i to overordnede kategorier:

  • AC-ladere (11-22 kW): Velegnet til depotladning, hvor mindre køretøjer har mange timer til at lade.
  • DC-hurtig- og lynladning (50-400 kW): Meget fleksibelt. Er velegnet til alt fra depotladning til hurtigste lynopladning.

Hvis jeres elektriske flåde skal vokse, skal ladeinfrastrukturen følge med. Derfor har vi jeres fremtid i tankerne, når vi designer jeres ladeanlæg. Vi gør klar til:

  • Nem udvidelse af kapacitet.
  • Implementering af ny teknologi.
  • Forberedelse på eventuelle fremtidige lovkrav.
  • Alternativ udnyttelse af anlægget – fx åbent anlæg, hvor I tjener penge på, at andre kan lade, når I ikke selv bruger det.


Ved at lave en fleksibel løsning fra start, sikrer vi, at I er et skridt foran, når I i fremtiden skal træffe beslutninger om jeres ladeanlæg og elektriske flåde.

Økonomien fylder en del, når man skal træffe beslutningen om at omstille til elektrisk transport. Elektrificering kræver investering her og nu, men det giver også mulighed for markante besparelser på længere sigt. Generelt vil I kunne forvente:

  • Lavere energiomkostninger pr. kilometer.
  • Lavere kilometerafgift, når du kører på strøm kontra diesel.
  • Mindre vedligeholdelse end dieselkøretøjer.
  • Eventuelle tilskud fra staten (afhængigt af den geopolitiske situation).


Der findes forskellige økonomiske løsningsmuligheder:

  • Køb
  • Finansiering
  • Leasing (Charging-as-a-Service – læs mere længere nede på siden)


Vi rådgiver jer i den rigtige retning.

Når vi har lagt den perfekte plan for jeres ladeløsning, går vi i gang med den mere praktiske del – etableringen af jeres ladeanlæg. Der er forskellige milepæle i dén proces:

  • Udarbejdelse af tekniske tegninger.
  • Undersøgelse og analyse af lokale forhold.
  • Koordinering med netoperatører og eventuelle myndigheder.
  • Installation og testforløb.


Vores projektteam har styr på arbejdet med tekniske tegninger, godkendelser og koordinering med diverse aktører. Projektteamet klæder vores dugtoge entreprisefolk og elektrikere godt på til at komme ud og bygge og installere jeres ladeanlæg. Med andre ord: vi sørger for, at hele processen forløber gnidningsfrit – fra ide til færdigt anlæg.

Før anlægget sættes i drift, vil vi sikre os, at alt fungerer perfekt, og at der problemfrit kommer strøm på jeres køretøjer. Derfor gennemfører vi en række test på anlægget:

  • Test af ladestandere og softwareintegration.
  • Overvågning af opladningsprocesser.


Inden den endelige idriftsættelse træner vi også jeres medarbejdere i brug af systemet.

Når I er blevet fortrolige med jeres ladeudstyr og elektriske køretøjer, hjælper vi jer med at gøre jeres løsning endnu smartere.

Vi kan optimere jeres ladeløsning, så I får maksimal effektivitet af jeres nye installation og på samme tid lavere omkostninger. Vi kigger på:

  • Overvågning af jeres energiforbrug – så det er gennemsigtigt for jer.
  • Automatiseret/optimeret opladning baseret på jeres opladningsmønstre.
  • Optimering af strømforbrug – lader I på de rigtige eller bedste tidspunkter?


Selvom I får overleveret et færdigt anlæg, slipper vi jer ikke helt. Faktisk er vi altid i nærheden. Vores serviceafdeling dækker hele Danmark og vil løbende sørge for, at anlægget får regelmæssig service og nødvendige opdateringer. Derudover overvåger vores serviceafdeling også jeres anlæg, så vi kan opdage eventuelle nedbrud. Vores certificerede serviceteknikere er klar til at rykke ud døgnet rundt på alle årets dage.

“Du skal ikke holde stille for at lade.

Du skal lade, når du holder stille.”

Ladeinfrastruktur på abonnement

Charging-as-a-Service (CaaS) er ladeinfrastruktur på abonnementsvilkår. I stedet for store, indledende investeringer betaler I en fast, månedlig pris, som dækker både brug, service og support. 

Vi tilbyder CaaS via vores søsterselskab, FleetGrid. Sammen står vi for hele processen omkring jeres nye ladeanlæg – fra planlægning og installation til drift, vedligeholdelse og administration.

Med CaaS får I en skalerbar løsning, der kan tilpasses, når jeres flåde vokser eller de teknologiske behov ændrer sig. Det gør det til en fleksibel og fremtidssikret løsning for jer, der ønsker en grønnere drift uden at stå for opladningsinfrastrukturen selv.

Kontakt os eller FleetGrid for at høre nærmere.

Ladeanlæg med batteri?

Batterier spiller en afgørende rolle i fremtidens energisystem. Med batterier kan man lave løsninger, hvor strøm lagres, balanceres og frigives, når behovet opstår. 

Et batteri kan både skabe driftsmæssig og økonomisk værdi for jeres forretning, og med en batteriløsning står jeres ladeinfrastruktur endnu stærkere.

Vi kan integrere batterier i jeres ladeløsninger og dermed gøre jeres grønne omstilling endnu grønnere. Vi har både teknisk forståelse og indsigt i jeres marked, så tag fat i os for at høre nærmere.

Vi har prøvet det før

Vores EV-specialisters bedste råd

“Start i det små. Det er ikke altid nødvendigt at udskifte hele flåden på én gang. Måske skal man starte med ét eller to elektriske køretøjer og en “let” ladeløsning. Det vigtigste er at komme i gang og at øve sig. På den måde kan man bedre træffe beslutninger for, hvordan eltransport passer ind i forretningen, og hvordan man vil udvikle sin elektriske flåde.”

– Kasper Hjorth

Design uden navn-54

“Ladepladsen er ikke bare et sted, hvor strøm løber i kabler – det er en arbejdsplads. Der skal være plads til manøvrering, opstilling og sikker adgang. Ja, selv i mørke og dårligt vejr. Det glemmer mange desværre.

Det er næsten altid relevant at overveje, om ny, god belysning eller særlige trafikforanstaltninger kan være lige den faktor, der gør ladepladsen til en ekstragod arbejdsplads.”

   – Simon Lysholm Christensen

 

Design uden navn-56

Skal vi sørge for, at du kan lade din tunge flåde?

Kontakt vores EV-specialister. De har mange års erfaring i at rådgive og planlægge ladeinfrastruktur, så I får lige præcis dén løsning, der er bedst for jer.

UNIK Kampagne på ladehardware
fra kempower!

Oplad dine køretøjer med markedets skarpeste kampagne på ladehardware til tung transport!

Stor rabat på hardware

3 års forlængelse af garantien – så 5 år i alt

1 års ChargEye Depotmaster PRO software

Første års præventivt vedligehold uden beregning